mandag den 27. februar 2012

Sne og slud

Ja. Sne og slud. Det siger vel det hele.
Der var intet sne op til jul, hvor man ønsker det. Hvem drømmer ikke om en hvid jul? Sneen kommer alt for sent efter min mening. Her i går var det fantastisk vejr for en gangs skyld, og jeg nød det i det korte øjeblik, hvor jeg var ude og gå en tur. Det var faktisk, da jeg tog hjem med bussen og skulle gå det sidste stykke hjem. Her i dag er det pludselig utrolig koldt igen! - Man kigger ud af vinduet, og det er begyndt at sne. Det er ikke det fedeste at stå og vente på en bus i tyve minutter ude i sådan et vejr, men jeg skulle jo hjem fra gymnasiet. Der var ikke noget at gøre.

Udover kulden bringer det også en masse sygdom med sig. Nadja er fx. lige blevet syg, og jeg har det faktisk heller ikke vildt godt. Jeg har ondt i hovedet og føler mig træt. Det kan jo bare være, at jeg har haft en udmattende dag, men jeg føler mig virkelig ikke godt tilpas. Det er nok ikke rigtigt noget.

Hvad synes I om vinteren og kulden?

Emilie.

søndag den 26. februar 2012

X-Factor: Hvem skal vinde?

I kender sikkert alle til TV-programmet X-Factor. Lige i øjeblikket sidder vi og ser genudsendelsens afgørelse, og vi kommer til at tænke på, hvem der mon vinder det hele. Skriv en kommentar om, hvem du synes skal vinde. 




Nadja og Emilie

lørdag den 25. februar 2012

Fremtidslege

Hey Everybody!

Vi har tænkt os at give jer nogle forslag som det første til, hvordan I kan få tiden til at gå enormt hurtigt. Samtidig vil det selvfølgelig også være spændende. - Fremtidslege. Det er svaret på alt. Vi har fundet ud af en masse ting, og det er hylende morsomt. Fx. dør Emilie på sin 100 års fødselsdag, og Nadja adopterer en datter, Grethe. Det er selvfølgelig ikke sikkert, det kommer til at passe, men hvem siger, at det behøver det? Vi lever i nuet og har lov til at grine af, hvad vi kan forestille os og ikke kan.



Her er nogle forslag til fremtidslege:



  • Spå med kort. - Man tager et helt almindeligt spil kort, blander dem og lægger dem i en bunke med bagsiden opad. Herefter spørger den ene om et random spørgsmål, som fx "Bliver jeg gift med Justin Bieber?" Derefter trækker den anden person det øverste kort fra bunken. Hvis kortet er rødt, er svaret på spørgsmålet "Ja," hvis det er sort, "Nej." Sådan bliver I ved, til I har hele jeres fremtid. - Eller ikke gider mere.
  • Mentos. - Det er det samme som ovenstående, blot med andre farver. Denne leg kan kun bruges med mentos i de forskellige farver. Her står lyserød for "Ja," orange for "Måske," og gul for "Nej." Efter spørgsmålet er blevet stilt, er det vel oplagt, at man guffer dem i sig.
  • Skriv en liste. - Skriv en liste om, hvad I vil opnå i livet og hæng den op på væggen, hvor I kan krydse af, når I har opnået de forskellige ting. Fx. at blive gift på stranden. Ellers kan man grave listen ned i haven, og efter ti år graver man den op igen. Her ser I så, om I har nået det, I havde planlagt eller, om jeres mål er blevet helt anderledes. 


Det var alt for denne gang. - Vores første indlæg. Husk at stemme oppe i højre hjørne, hvis I vil være med til at bestemme, hvad vi skal skrive om. Derudover er I velkomne til at sende os en mail med jeres problemer og spørgsmål. I kan kontakte os på vores e-mail, der er stående inde på vores profil; niceandelegant@gmail.com


Nadja og Emilie.